Vi ved, hvor, hvornår og hvordan man påvirker debatten, enkeltpersoner og grupper, så det gør en forskel for de politiske beslutninger.

Politikernes arbejde er det muliges kunst, og vi skaber indsatser, der ændrer, hvad der er muligt for dem ved at finde værdien, hvor jeres, deres og deres vælgeres perspektiver mødes. Og vi formulerer budskabet skarpt og placerer det dér, hvor I opnår størst indflydelse.

Eksempler på politisk påvirkning

Uddannelsespolitisk påvirkning // Efterskolerne

Deres udfordring:
At skærme efterskolerne mod statslige nedskæringer.

Vores løsning:
At ændre opfattelsen af efterskoleåret, så det var politisk problematisk at fratage området midler.

Sådan gjorde vi:
Vi valgte at tage livtag med den gældende opfattelse af efterskoleåret som en tid, hvor man ikke lærte andet end at ryge hash og have sex – et fjumreår.

Derfor indsamlede og analyserede vi data om efterskoleelevernes vej gennem uddannelsessystemet og sammenligede med unge, der ikke kom på efterskole.

Det gav os klippefaste indsigter såsom, at efterskoleelever har lavere frafald, får højere karakterer og kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet. Indsigter der én til én passede på regeringens ambitioner for de danske unge.

Vi kommunikerede vores fakta klart ved bogstaveligt talt at skære det ud i pap:

Med kampagnen fratog vi ikke bare regeringens argumenter for nedskæringerne – at efterskolerår var fjumreår – vi brugte deres egne politiske prioriteringer om fremdrift som argument for efterskolerne.

På den måde indsnævrede vi det politiske spillerum ved de facto at give regeringen valget mellem at droppe nedskæringerne eller handle imod sin egne politiske mål.

Resultat:
Regeringen aflyste de bebudede nedskæringer, og efterskolerne etablerede et stærkere brand end nogensinde før ved at kunne tilføje studiefordele til deres usp’er.

Læs hele casen

Partipolitisk påvirkning // SF

Deres udfordring:
At prime danskerne på SF’s politiske projekt forud for folketingsvalget 2015 efter en periode med usikkerhed og uro.

Vores løsning:
At personificere det politiske projekt gennem den nye frontfigur Pia Olsen Dyhr.

Sådan gjorde vi:
Vi centrerede kampagnen omkring markante og genkendelige temaer, som kommer tæt på os i vores liv. Det var blandt andet mulighederne for vores børn, sikkerhedsnettet på arbejdsmarkedet og respekten for os i vores alderdom.

Temaer, som vi lod Pia Olsen Dyhr fortælle om SF’s holdninger til ud fra en fortælling om sit eget liv.

Vi eksekverede samtidig på outdoor i billedserier med Pia Olsen Dyhr som barn, som hun er i dag og i en photoshoppet version af, hvordan hun vil se ud som gammel.

Resultat:
Kampagnen skabte fornyet klarhed om, hvad SF stod for og gik til valg på, og Pia Olsen Dyhr fik fasttømret positionen som SF’s ansigt udadtil.

Erhvervspolitisk påvirkning // Kopenhagen Fur

Deres udfordring:
At modarbejde folkelige og politiske strømninger, der truede med at føre til forbud mod pelsdyravl i Danmark.

Vores løsning:
At give pelsdyravl om erhverv den fair sammenligning af indtægter og omkostninger, som det ikke fik i debatten.

Sådan gjorde vi:
Vi gik ind i kampagnen med det perspektiv, at de mest rabiate modstandere af pels ikke ville ændre holdning, uanset hvilke argumenter vi bragte på banen. Derfor fokuserede vi på at tale til den brede midtergruppe.

Som konstrast til debatten, der i høj grad var domineret af følelsesladede synspunkter, valgte vi at bygge vores kampagne på fakta, der blev fortalt via som film, annoncer og outdoor.

Vi fandt konkrete samfundsøkonomiske indsigter Dels beskæftigelsestal, der viste, hvordan det har direkte betydning for tusindevis af danskere. Og dels indsigter om, hvordan eksportsuccessens betydning for statskassen kommer os alle sammen til gode.

Men mens den økonomiske fakta især talte direkte ind i politikernes prioriteter, var det nødvendigt at komme med en anden type fakta for at opveje de følelsesladede argumenter hos den almindelige dansker. Derfor fandt vi frem til indsigter omkring minkavlens bæredygtighed.

Og vi tog samtidig direkte fat i anklagerne om dårlig dyrevelfærd ved at vedkende os, at der sker fejl, mens vi bruger anledningen til at nuancere den irrationelle debat med fakta: At pelsdyravlerne selv har interesse i at minimere antallet af dyr med skader, og at det er mindre end 1 ud af 100 mink.

Resultat:
Pelsdyravl undgik lovmæssig begrænsning og åbenheden i kampagnen flyttede den folkelige sympati markant til fordel for avlerne.

Læs hele casen