Grundfortælling
Børns Vilkår har været Danmarks børns stemme siden 1977 med BørneTelefonen som markant fyrtårn, som over 30.000 børn kontakter hvert år. Der får de hjælp til alt fra kærestesorger til grove omsorgssvigt af de kompetente frivillige, der hver dag sidder klar med råd og støtte. Det er en historie, Børns Vilkår kan være stolte af, og som vi er stolte over at have bidraget til.
Vi har udviklet grundfortælling, kommunikationsstrategi, visuel identitet og logo for Børns Vilkår på baggrund af en grundig og medarbejderinddragende proces, som har skabt et stærkt og tydeligt fundament for deres fremtidige arbejde.
Efterfølgende har vi hjulpet med at realisere stragien og grundfortællingen, blandt andet gennem kampagnefilm.
Film
Mobning er først og fremmest børnenes problem, men det er vores ansvar som voksne at gøre noget ved det.
Vores kampagnefilm for Børns Vilkår og TrygFonden sætter fokus på forældrenes følelser for at få dem til at søge hjælp og skride til handling, så vi kan komme mobning til livs.