Københavnernyt

Folkebevægelsen mod Ensomhed er udnævnt som Årets Folkehjælper 2016 for det fantastiske arbejde mod ensomhed. Vi glæder os over at se, hvordan folkebevægelsen fortsætter med at gøre en forskel i Danmark, og vi er stolte over at have været med til hjælpe den til verden.

Det er Dansk Folkehjælp, der med uddelingen af Årets Folkehjælper 2016, udmærker Folkebevægelsen mod Ensomhed og dets store arbejde. Folkebevægelsen får blandt andet prisen for deres store indsats mod ensomhed og for den ambitiøse målsætning om at halvere antallet af ensomme i Danmark inden 2020. Og de får prisen, fordi de kæmper for fællesskab og selvtillid i en tid, hvor individualisering ellers hersker i vores samfund. Prisen bliver også givet for folkebevægelsens rolle i initiativet Danmark spiser sammen, som vi også var med til at udvikle og søsætte tilbage i foråret.

Læs mere om Årets Folkehjælper her