Deres udfordring:
At modarbejde folkelige og politiske strømninger, der truede med at føre til forbud mod pelsdyravl i Danmark.
Vores løsning:
At give pelsdyravl om erhverv den fair sammenligning af indtægter og omkostninger, som det ikke fik i debatten.
Sådan gjorde vi:
Vi gik ind i kampagnen med det perspektiv, at de mest rabiate modstandere af pels ikke ville ændre holdning, uanset hvilke argumenter vi bragte på banen. Derfor fokuserede vi på at tale til den brede midtergruppe.
Som konstrast til debatten, der i høj grad var domineret af følelsesladede synspunkter, valgte vi at bygge vores kampagne på fakta, der blev fortalt via som film, annoncer og outdoor.
Vi fandt konkrete samfundsøkonomiske indsigter Dels beskæftigelsestal, der viste, hvordan det har direkte betydning for tusindevis af danskere. Og dels indsigter om, hvordan eksportsuccessens betydning for statskassen kommer os alle sammen til gode.
Men mens den økonomiske fakta især talte direkte ind i politikernes prioriteter, var det nødvendigt at komme med en anden type fakta for at opveje de følelsesladede argumenter hos den almindelige dansker. Derfor fandt vi frem til indsigter omkring minkavlens bæredygtighed.
Og vi tog samtidig direkte fat i anklagerne om dårlig dyrevelfærd ved at vedkende os, at der sker fejl, mens vi bruger anledningen til at nuancere den irrationelle debat med fakta: At pelsdyravlerne selv har interesse i at minimere antallet af dyr med skader, og at det er mindre end 1 ud af 100 mink.
Resultat:
Pelsdyravl undgik lovmæssig begrænsning og åbenheden i kampagnen flyttede den folkelige sympati markant til fordel for avlerne.
Læs hele casen