Skal det gå hurtigt, så gør det alene. Vil du nå langt, så gør det med andre. Sammen skaber vi en bevægelse med effektfuld strategi, koordination og fremdrift.

Collective impact, strategiske samarbejder og folkelige bevægelser sker ikke af sig selv. Med vores erfaring og kompetencer kan I opnå reel forandring ved at forene interesser og stakeholders på tværs af virksomheder, organisationer og politiske grupperinger.

Eksempler på alliancer

Indsamlingsalliance // Danmarks Indsamling

Deres udfordring:
At samle danskerne om en markant begivenhed og oplyse om nogle af verdens vigtigste menneskelige og globale udfordringer, selvom de kan virke fjerne og uoverskuelige for den enkelte.

Vores løsning:
At forene Danmark og landets 12 største humanitære organisationer om et årligt tema og et stort show på DR1 som samlingspunkt for hele nationen.

Sådan gjorde vi:
Vi inviterede de største humanitære organisationer til en fælles indsats. En indsats, hvor de havde muligheden for at drage fordel af at gå sammen istedet for at konkurrere om opmærksomhed og støttekroner.

Vi udviklede koncept, visuel identitet og organisationsform, og det har vi driftet og videreudviklet lige siden første Danmarks Indsamling i 2007.

Som en del af arbejdet producerer vi desuden hvert år trailers til DR op til showet og ca. 10-15 appel-videoer til selve indsamlingsshowet

Resultat:
Danmark har gennem Danmarks Indsamling rejst mere end 1 milliard kroner til projekter, der har gjort en forskel for nogle af de mest udsatte mennesker i verden.

Læs hele casen

Nationalalliance // Folkebevægelsen mod Ensomhed

Deres udfordring:
At gøre ensomhed til noget, vi både taler om og handler på sammen, selvom emnet er både komplekst og tabubiseret.

Vores løsning:
At samle danske foreninger, virksomheder, organisationer, kommuner, fonde m.fl. om en lændsdækkende indsats, der gik til problemstillingen fra mange sider.

Sådan gjorde vi:
Da Ældre Sagen kom til os med en ambition om at gøre en markant indsats mod ensomhed, anbefalede vi at samle en alliance med flere end 60 medlemmer. Folkebevægelsen mod Ensomhed er et omfattende eksempel på collecittive impact i Danmark.

Som overordnede projektledere på Folkebevægelsen inviterede, tiltrak og engagerede vi medlemmer, der kunne bidrage med deres unikke netværk, kontaktpunkter og kompetencer. Det sikrede, at vi skabte en alliance, der bredt favnede de mange forskelligartede dimensioner, hvor ensomhed påvirker de ensomme og deres pårørende.

Foruden den strategiske udvikling og daglige drift stod vi desuden for al udarbejdelse af Folkebevægelsens visuelle identitet, hjemmeside og kampagnematerialer.

I 2015 afviklede Danmarks Radio en tema-uge om ensomhed på tværs af DRs kanaler – bla. programserien med Thomas Blachmann, der som altid fik danskerne til at tale sammen om et givent emne – første skridt i aftabuiseringen.

Resultat:
Folkebevægelsen mod Ensomhed satte det svære emne ensomhed på dagsordenen som aldrig før, og vi var med til at skabe en reel folkelig bevægelse, som fortsat arbejder på tværs af organisationer for at gøre en forskel for ensomme i Danmark.

Læs hele casen

Ekspresalliance // Globalt Fokus

Deres udfordring:
At bekæmpe og fortælle om de fatale politikerskabte konsekvenser regeringens bebudede og nært forestående besparelser på udviklingshjælpen ville have.

Vores løsning:
At kommunikere bredden af modstanden til nedskæringerne og alvoren af konsekvenserne.

Sådan gjorde vi:
Da Globalt Fokus, som er en paraplyforening bl.a. for udviklingsorganisationer, bad os om at bremse de varslede beskæringer, samlede vi på under en uge flere end 35 ngo’er om bordet og udviklede en kampagne, som alle kunne stå bag.

Kampagnen understregede forskellen på uundgåelige humanitære naturkatastrofer og de katastrofale konsekvenser, som politikernes bevidste handlinger kunne føre med sig.

Vi indrykkede annoncen i de store dagblade, hvor de kom politikerne for øje. Og den samlede indsats trak markante overskrifter i de øvrige medier og gav enorm trafik på sociale medier.

Resultat:
Den store mediebevågenhed fik udviklingsminister Mogens Jensen til at afbryde sin udlandsrejse før tid og vende hjem for at tage del i de igangværende finanslovsforhandlinger. Besparelserne blev reduceret fra de annoncerede 2,5 milliarder kroner til 1 milliard.