Kampagne

Vi tilrettelagde en cross-platform kampagne med et hårdt men nødvendigt budskab til danskerne om, at gode intentioner ikke redder liv. Vi lavede budskabet på baggrund af en undersøgelse, der viste, at selv om hver anden dansker gav udtryk for, at de ville støtte Læger uden Grænser, så var det blot en ud af hundrede, der gjorde det i praksis.

Læs mere uddybende om vores arbejde med fundraising for både Læger uden Grænser, BESTSELLER og Danmarks Indsamling.

Casefilm

Se casefilmen her, og se mere om de enkelte elementer nedenfor.

Film

Kampagnens flagskib var to film med et strejf af humoristisk sarkasme, der skabte opmærksomhed og gjorde budskabet underholdende, uden det blev på bekostning af alvoren.

Advertising

Vi fulgte op på filmene med outdoors, hvor forbipasserende kunne tage en af de påklistrede post-it’s med påmindelsen om at huske at få støttet Læger uden Grænser.

Annoncer

Og vi indrykkede annoncer i dagbladene.

Event

Og endelig lavede vi et event på Københavns Hovedbanegård, hvor vi spredte falske pengesedler med værdien ”100 gode intentioner” med en hilsen fra Læger uden Grænser om, at sedlerne havde præcis lige så lidt værdi som urealiserede gode intentioner om at støtte.