Hvem er I, hvad kan I og hvad vil I? I skal kunne svare knivskarpt for at realisere jeres potentiale. Vi lytter, udfordrer og finder ind til svarene.

Vi er eksperter i at identificere organisationers og virksomheders inderste kerne. Vi sætter ord og strategi på resultaterne, og vi eksekverer det med kreativ kommunikation, der positionerer jer og skaber handling internt og eksternt.

Eksempler på grundfortællinger

Vi arbejder ud fra Simon Sinneks golden circle, der tager afsæt i jeres eksistensberettigelse: Jeres WHY.

Rent praktisk laver vi den strategiske udvikling af jeres grundfortælling ud fra en situationsanalyse, enkeltinterviews med centrale interessenter samt en eller flere interne workshops hos jer. Som oplæg til, hvordan vi kan hjælpe med at udfolde grundfortællingen efterfølgende, giver vi også eksempler på, hvordan den kan eksekveres kreativt.

Ikke-kommerciel grundfortælling // Danmarks Radio

Deres udfordring:
At sætte ord på en eksistensberretigelse, der kunne sikre opbakning fra medarbejdere, politikere og licensbetalere.

Vores løsning:
At nyfortolke begrebet ‘public service’ som en mere jordnær position, der skabte intern retning og bragte DR og danskerne tættere sammen.

Sådan gjorde vi:
Vi gennemførte 30 interviews og tre omfattende workshops i DR, hvor vi samlede inputs og testede hypoteser. Det ledte os til formuleringen “I samtalens tjeneste”.

Samtalen er noget nærværende og personligt – og afgørende for demokratiet. Ved at placere sig som tjenere for danskerne og for samfundets samtaler, fik DR mulighed for at positionere sig som en understøttende funktion for samfundet – en hjælper. En ydmyg men seriøs rolle, som kunne imødekomme den alletidsnærværende anklage om smagsdommeri fra Radiofoniens side.

Resultat:
Grundfortællingen blev solidt rodfæstet i DR gennem processen og blev bragt til live i film, interne strategimaterialer, bøger, taleblokke, stickers og diverse gamification-elementer.

Læs hele casen

Kommerciel grundfortælling // Wingmen Solutions

Deres behov:
At etablere en tydelig og værdifuld identitet i etableringen af en ny virksomhed i netværks- og sikkerhedsbranchen, hvor der er en høj grad af ensartethed i produkterne på tværs af leverandører.

Vores løsning:
At flytte fokus fra de svært differentierbare produkter til andre kvaliteter ved deres go-to-market-strategi og motivation.

Sådan gjorde vi:
Gennem vores interviews og dialogmøder med stiftere og kommende medarbejdere konstaterede vi en fælles driver: At kunne yde exceptionel service ved at være tæt på kunderne. Ønsket harmonerede med vores research blandt potentielle kunder, som indikerede, at mange var trætte af at føle sig som små kunder i store butikker.

Derfor udviklede vi grundfortællingen ‘Always present, som foruden at cementere den differentierende faktor også understreger virksomhedens princip om at være til stede i feltets teknologiske udvikling, så de altid tilbyder løsninger, der er up to date.

Som netværks- og sikkerhedskonsulenter er det samtidig en balancekunst at fastholde sin faglige autoritet over for kunden uden at underkende deres kompetencer.

Med navnet Wingmen Solutions forenede vi ambitionen om altid at være der for kunderne og at placere sig i en supportende rolle over for dem. Det var også et udtryk for vores strategiske valg om ikke at gå med på netværk- og sikkerhedsbranchens tendens til buzzsmarte eller arrogant-abstrakte navne. Navnet Wingmen Solutions er ligetil: Alle ved, hvilken rolle wingmen spiller, så dermed placerede navnet dem oså sprogligt nær kunden.

Med afsæt i grundfortællingen udviklede vi visuel identitet, logo og øvrige kreative elementer forud for lanceringen af virskomheden. Vi bistod desuden med assistance til pressemeddelelse og pressekontakt til offentliggørelsen.

Resultat:
Vores arbejde var med til at sikre, at Wingmen Solutions trådte ind på markedet med et stærkt kommunikaitonsmæssigt claim på det strategisk definerede marked, som stifterne havde i sigte.

Interesseorganisationel grundfortælling // Højskolerne

Deres udfordring:
At motivere målgruppen til aktivt at vælge et højskoleophold til.

Vores løsning:
At finde ind til en grundfortælling, som rent faktisk kommunikerede en usp, der fik målgruppen til at se det som attraktivt at tage på højskole.

Sådan gjorde vi:
Højskolerne kom til os med sætningen: ‘Et højskoleophold kan ikke erfares, det skal erfares’.

En smuk sætning, der dog ikke gav målgruppen noget konkret argument for, hvorfor de burde eefare højskolerne.

Vi vendte os mod målgruppen i stedet og så på, hvad den blivende og unikke værdi var for dem, der valgte højskolerne til. Det førte os til sætningen: ‘Find det, du er god til’.

Den nye grundfortælling blev rullet ud over hele landet med eksekveringer, hvor kendte danskere fortalte, hvordan et højskoleophold havde vendt op og ned på deres fremtidisplaner og ført dem til succes.

Resultat:
Grundfortællingen gav så stærk og effektfuld retning til Højskolerne, at de den dag i dag laver kampagner med samme budskab.